Er der kommet en ny cookielov?

Nej. Reglerne står stadig i bekendtgørelse nr. 1148 af 9. december 2011 (cookiebekendtgørelsen), der er udstedt med hjemmel i teleloven. Europa-Kommissionen foreslog i november 2025 i Digital Omnibus at ændre cookiereglerne, men forslaget er ikke vedtaget. Indtil da gælder de nuværende regler.

Er et cookiebanner lovpligtigt?

Kun hvis du bruger cookies eller lignende teknologier, der ikke er teknisk nødvendige, f.eks. statistik, marketingpixels eller indlejrede videoer, der sporer de besøgende. Bruger du kun teknisk nødvendige cookies, skal du ifølge Digitaliseringsstyrelsen hverken informere om dem eller indhente samtykke.

Hvor ofte skal jeg spørge de besøgende igen?

Reglerne fastsætter ingen fast frist. Ifølge Digitaliseringsstyrelsens cookievejledning vil det ofte være passende at forny samtykket én gang om året, og det samme gælder for at spørge en besøgende, der har sagt nej, igen. Ændrer du formålene, f.eks. fra statistik til markedsføring, skal du altid indhente et nyt samtykke.

Kan jeg få en bøde for mit cookiebanner?

Ja, i sidste ende. En overtrædelse af cookiebekendtgørelsens § 3 straffes med bøde. Digitaliseringsstyrelsen sender dog først et høringsbrev og derefter et påbud med en frist. Først hvis du ikke retter fejlene, kan styrelsen politianmelde dig. Behandler du personoplysninger uden gyldigt samtykke, kan Datatilsynet også gribe ind efter GDPR.

Cookiebekendtgørelsen: krav til cookiebanner og samtykke i Danmark

Hvad er cookiebekendtgørelsen?

De danske cookieregler står i bekendtgørelse nr. 1148 af 9. december 2011 om krav til information og samtykke ved lagring af eller adgang til oplysninger i slutbrugeres terminaludstyr, i daglig tale cookiebekendtgørelsen. Den gennemfører artikel 5, stk. 3, i EU’s ePrivacy-direktiv og er udstedt med hjemmel i teleloven (i dag § 9 i lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester).

Hovedreglen står i § 3: du må ikke gemme oplysninger på en brugers udstyr eller læse oplysninger, der allerede ligger der, og du må heller ikke lade en tredjepart gøre det, medmindre brugeren har givet samtykke efter at have fået fyldestgørende information. Informationen skal være i et klart og letforståeligt sprog, oplyse om formålet og om, hvem der står bag, give en umiddelbart tilgængelig adgang til at afslå eller trække samtykket tilbage, og den skal være vedvarende tilgængelig på websitet.

§ 4 indeholder to undtagelser. Der kræves ikke samtykke, når lagringen eller adgangen:

alene sker for at overføre kommunikation via et elektronisk kommunikationsnet, eller
er påkrævet for at levere en tjeneste, som brugeren udtrykkeligt har bedt om. Det er tilfældet, når teknologien er en teknisk forudsætning for, at tjenesten fungerer efter sit formål.

Reglerne er teknologineutrale. De gælder ikke kun cookies, men også pixels, fingerprinting, enheds-ID’er i apps og lignende teknologier. Behandler du personoplysninger med dem, og det gør sporings- og marketingteknologier næsten altid, gælder GDPR samtidig.

Hvilke cookies kræver samtykke?

Type	Samtykke?	Eksempler
Teknisk nødvendige	Nej	Login, indkøbskurv, sprogvalg, load balancing, gemt cookievalg
Statistik	Ja	Besøgsstatistik, Google Analytics, heatmaps
Personalisering	Ja	Anbefalinger på baggrund af brugerens adfærd
Markedsføring	Ja	Meta Pixel, Google Ads, LinkedIn Insight Tag, retargeting
Indlejret indhold fra tredjeparter	Som regel ja	YouTube-videoer, kort, knapper til sociale medier

Bemærk især statistik. I modsætning til f.eks. Holland og Frankrig har Danmark ingen undtagelse for statistik. Digitaliseringsstyrelsen og Datatilsynet skriver i deres fælles vejledning fra maj 2025, at du skal indhente samtykke, hvis du bruger cookies og lignende teknologier til f.eks. at generere besøgsstatistik.

Erhvervsstyrelsen, der dengang førte tilsynet, meddelte i oktober 2021, at den ikke ville prioritere tilsyn med simple statistikcookies. Datatilsynet gjorde samme måned opmærksom på, at GDPR stadig gælder fuldt ud, når statistikken bygger på personoplysninger. I sagen om Den Blå Avis (januar 2022) fandt Datatilsynet, at statistik med Google Analytics ikke kunne bygge på en legitim interesse. Det sikre valg er derfor at bede om samtykke.

Også teknisk nødvendige teknologier fra tredjeparter, f.eks. skrifttyper, er kun undtaget, hvis tredjeparten alene bruger oplysningerne til at levere tjenesten og ikke til at spore brugeren på tværs af websites. Mere om typerne i Hvad er cookies?

Hvad kræves der af et gyldigt samtykke?

Samtykket skal være frivilligt, specifikt, informeret og utvetydigt, som i GDPR. Digitaliseringsstyrelsen har beskrevet de mangler, den oftest finder, og de krav den stiller:

"Afvis" på forsiden af banneret. Et banner med kun "Accepter", eller med "Accepter" og "Indstillinger", lever ikke op til reglerne. Det skal være lige så let at afvise som at acceptere, og "Afvis" må ikke gemmes i teksten.
Samtykke pr. formål. Brugeren skal kunne give særskilt samtykke til de overordnede formål, f.eks. statistik og markedsføring. Det må gerne ligge i andet lag, men det skal fremgå tydeligt af banneret.
Ingen forudafkrydsede felter og ingen "fortsætter du, accepterer du"-bannere. Samtykke kræver en aktiv handling.
Formål og tredjeparter på forsiden. Banneret skal straks oplyse om de overordnede formål og om, at tredjeparter også sætter teknologier, f.eks. "vi og vores samarbejdspartnere bruger...".
En fuld oversigt. I banneret eller i en cookiepolitik skal alle teknologier, der ikke er teknisk nødvendige, stå med formål, udbyder og udløbsdato.
Dansk sprog. Retter dit website sig mod danske brugere, skal informationen være på dansk.
Nemt at trække samtykket tilbage, via et tydeligt link eller ikon, der kan findes fra alle sider.
Ingen nudging. Farver, der får "Afvis" til at gå i et med baggrunden, eller gentagne spørgsmål efter et nej, kan gøre samtykket ugyldigt.
Intet før samtykket. Kun teknisk nødvendige teknologier må indlæses, før brugeren har valgt.

Du skal også kunne dokumentere samtykket: hvad det omfattede, hvornår det blev givet, og hvilken samtykkeløsning der blev brugt. Der er ingen fast gyldighedsperiode, men ifølge vejledningen vil det ofte være passende at forny samtykket én gang om året.

Hvem fører tilsyn?

I Danmark er der to myndigheder:

Digitaliseringsstyrelsen fører tilsyn med cookiebekendtgørelsen (telelovens § 20, stk. 2). Tilsynet lå hos Erhvervsstyrelsen indtil 15. december 2022.
Datatilsynet fører tilsyn med GDPR og databeskyttelsesloven, der gælder, så snart du behandler personoplysninger med cookies.

Brugere kan klage over et cookiebanner til Digitaliseringsstyrelsen og over behandlingen af personoplysninger til Datatilsynet.

Sådan håndhæves reglerne

Digitaliseringsstyrelsen fører tilsyn på baggrund af klager og i temaer, der vælges ud fra en risikovurdering. Styrelsen scanner websitet i 30 sekunder for at se, hvad der sættes, før brugeren har valgt. Finder den mangler, går sagen sådan:

Høringsbrev med en frist på som udgangspunkt 14 dage til at komme med bemærkninger.
Påbud, hvis manglerne ikke er rettet, med en frist på fire uger.
Rykker, hvis styrelsen ved et nyt besøg ser, at manglerne stadig er der.
Politianmeldelse med henblik på bøde, afhængigt af overtrædelsens karakter. Efter cookiebekendtgørelsens § 5 straffes en overtrædelse af § 3 med bøde.

I 2025 førte Digitaliseringsstyrelsen tilsyn med 146 tjenester (131 websites og 15 apps), især rejse- og transportwebsites. Halvdelen af sagerne blev afsluttet i høringen, 11,6 % endte med et påbud, og efter tilsynet overholdt alle tjenester reglerne. I 2026 er fokus de mest brugte danske apps. Den 30. oktober 2023 gav styrelsen påbud til Google (google.dk) og Meta (Facebook) om bl.a. at give samtykke pr. formål, gøre det let at trække samtykket tilbage og oplyse om alle cookies.

Datatilsynet har i flere sager udtalt alvorlig kritik af samtykkeløsninger, bl.a. hos DMI (2020), golf.dk (2020), Den Blå Avis (2022) og JP/Politiken på eb.dk (2022), og har givet påbud i sager om cookie walls. "Danske hjemmesiders sporing af borgere" er et af Datatilsynets fokusområder for tilsyn i 2026. Hvad bøderne kan blive, og hvordan de fastsættes i Danmark, kan du læse i Bøder for cookies.

Cookie walls

Datatilsynet accepterer en cookie wall, hvis den besøgende får et rimeligt alternativ, f.eks. adgang mod betaling til en rimelig pris, og hvis samtykket er begrænset til det, der er nødvendigt, typisk markedsføring. En cookie wall uden alternativ giver ikke et frivilligt samtykke. Mere i Cookie walls.

Sådan overholder du reglerne

Find ud af, hvilke cookies og andre teknologier dit website bruger, også dem fra plugins og indlejret indhold. Digitaliseringsstyrelsen anbefaler at scanne løbende, når du tilføjer nye funktioner.
Opdel dem efter formål: teknisk nødvendige, statistik, personalisering og markedsføring.
Opsæt et cookiebanner med "Accepter" og "Afvis" lige synligt på forsiden og et valg pr. formål.
Bloker alt, der ikke er teknisk nødvendigt, indtil den besøgende har sagt ja.
Bruger du Google Ads eller Google Analytics, så send valget videre med Google Consent Mode v2.
Offentliggør en cookiepolitik på dansk med alle teknologier, formål, udbyder og udløbsdato. Se Skabelon til cookiepolitik.
Gem dokumentation for hvert samtykke, og forny det med jævne mellemrum.

Cookie Confirm hjælper med trin 1 og 3 til 7: scanneren tjekker dit website hver måned (og når du vil), banneret blokerer scripts indtil samtykke og sender valget videre til Google Consent Mode v2, cookiepolitikken genereres og holdes opdateret ud fra scanningen, og hvert samtykke gemmes i 12 måneder. For 7,95 € pr. website pr. måned, med 7 dages gratis prøveperiode.

Cookiereglerne i Danmark: cookiebekendtgørelsen forklaret

Hvad er cookiebekendtgørelsen?

Hvilke cookies kræver samtykke?

Hvad kræves der af et gyldigt samtykke?

Hvem fører tilsyn?

Sådan håndhæves reglerne

Cookie walls

Sådan overholder du reglerne

Kilder

Ofte stillede spørgsmål

Flere vejledninger

Bøder for cookies: hvad risikerer du efter GDPR og cookiebekendtgørelsen?

Cookie walls: må du blokere besøgende, der afviser cookies?

EU’s cookielov forklaret: ePrivacy-direktivet og GDPR

De første 7 dage helt gratis