Er cookie walls ulovlige i Danmark?

Ikke nødvendigvis. Datatilsynet fandt i februar 2023, at en løsning, hvor den besøgende kan vælge mellem samtykke og betaling, kan opfylde kravene til et gyldigt samtykke. Det kræver et rimeligt alternativ, en rimelig pris, at samtykket kun omfatter det nødvendige, og at du ikke behandler flere oplysninger end nødvendigt, når brugeren har betalt. En cookie wall helt uden alternativ giver ikke et frivilligt samtykke.

Må jeg kræve samtykke til statistik som en del af betalingsmuren?

Som udgangspunkt ikke. I sagerne om Jysk Fynske Medier og GulogGratis fandt Datatilsynet, at statistik ikke var en nødvendig del af alternativet til betaling, fordi statistik ikke har en direkte forbindelse til finansieringen af indholdet. Statistik skal derfor kunne vælges særskilt.

Må jeg blive ved med at spørge besøgende, der har afvist cookies?

Ikke igen og igen. Digitaliseringsstyrelsen og Datatilsynet skriver, at du ikke bør presse brugerne ved gentagne gange at bede om samtykke, og at det ofte vil være passende at spørge en bruger, der har afvist, igen én gang om året.

Kan Cookie Confirm vise en cookie wall?

Cookie Confirm er bygget til at lade de besøgende vælge frit: "Accepter" og "Afvis" side om side, og websitet kan bruges uanset valget. Scripts, der kræver samtykke, forbliver blokeret, indtil den besøgende siger ja.

Cookie walls: hvad siger Datatilsynet?

Hvad er en cookie wall?

En cookie wall blokerer indholdet på et website, indtil den besøgende klikker på "Accepter". Der er ingen "Afvis"-mulighed, eller også betyder et afslag, at du ikke kommer ind. Nogle websites tilbyder i stedet adgang mod betaling, også kaldet "consent or pay". Datatilsynet beskriver det som en fremgangsmåde, der især bruges af virksomheder, der helt eller delvist lever af annonceindtægter.

Problemet er, at et samtykke kun tæller, hvis det er givet frivilligt. Det krav kommer fra GDPR, og cookiebekendtgørelsens samtykkebegreb skal forstås på samme måde.

Det europæiske udgangspunkt

Det Europæiske Databeskyttelsesråd (EDPB) skriver i sine retningslinjer 05/2020 om samtykke, at adgang til tjenester og funktioner ikke må gøres betinget af samtykke til at gemme eller læse oplysninger på brugerens enhed. Eksemplet er et website, der blokerer alt indhold undtagen en anmodning om at acceptere cookies. Her har den besøgende ikke noget reelt valg, så samtykket er ikke gyldigt.

For "consent or pay" har EU-Domstolen i Meta Platforms mod Bundeskartellamt (2023) sagt, at brugere, der afviser, bør tilbydes et ligeværdigt alternativ uden den pågældende behandling, om nødvendigt mod et passende vederlag. EDPB’s udtalelse 08/2024 handler kun om store onlineplatforme og siger, at de i de fleste tilfælde ikke opfylder kravene, hvis de kun tilbyder et valg mellem samtykke til adfærdsbaseret annoncering og betaling.

Datatilsynets fire kriterier

Den 8. februar 2023 traf Datatilsynet to principielle afgørelser om cookie walls hos Gul og Gratis og Jysk Fynske Medier og udgav samtidig generelle retningslinjer. Overordnet fandt tilsynet, at en løsning, hvor den besøgende kan få adgang mod enten samtykke eller betaling, kan opfylde kravene til et gyldigt samtykke. Udgangspunktet for Datatilsynets vurdering er fire kriterier:

Et rimeligt alternativ. Indholdet eller tjenesten skal i vidt omfang være den samme, uanset om den besøgende giver samtykke eller betaler. Får betalende brugere væsentligt mere indhold, er samtykket ikke frivilligt.
En rimelig pris. Prisen må ikke være så høj, at valget i praksis bliver illusorisk. Virksomheden har ellers et vidt skøn, og Datatilsynet går ikke ind i selve prissætningen.
Begrænset til det nødvendige. Du skal kunne påvise, at alle de formål, du beder om samtykke til, er en nødvendig del af alternativet til betaling. Ofte er det kun markedsføring. Andre formål, f.eks. statistik, skal brugeren kunne give særskilt samtykke til.
Ingen ekstra behandling efter betaling. Har brugeren betalt, må du som udgangspunkt kun behandle de oplysninger, der er nødvendige for at levere tjenesten, ikke f.eks. til personalisering eller markedsføring, medmindre brugeren selv vælger at give samtykke.

Kriterierne står også i den fælles vejledning, som Datatilsynet og Digitaliseringsstyrelsen udgav i maj 2025.

Hvad sagerne viser

Gul og Gratis (februar 2023): Betalingsalternativet var i vidt omfang det samme som tjenesten mod samtykke, og prisen var ikke urimeligt høj. Men virksomheden havde ikke påvist, at statistik var en nødvendig del af alternativet, og fik påbud om enten at påvise det eller at lade de besøgende give særskilt samtykke til statistik.
Jysk Fynske Medier (februar 2023): Mod samtykke fik de besøgende kun adgang til de ulåste artikler på jv.dk, mens et abonnement gav adgang til alt. Tjenesterne var ikke i vidt omfang ens, så samtykket var ikke frivilligt. Virksomheden fik påbud.
Opfølgning (juni 2023 og marts 2024): Datatilsynet fastholdt, at statistik ikke var en nødvendig del af alternativet, og afviste at genoptage sagerne. Statistik har ikke en direkte forbindelse til finansieringen af indholdet, i modsætning til markedsføring, der gør det attraktivt for annoncører at købe plads.
Berlingske (februar 2024): På berlingske.dk var indlejret indhold som videoafspillere og blogindlæg kun tilgængeligt, hvis brugeren gav samtykke til statistik og markedsføring, uden et alternativ. Det gav ikke et gyldigt samtykke, og Berlingske fik påbud. I september 2024 fandt tilsynet, at påbuddet endnu ikke var efterlevet. Den 17. januar 2025 vurderede Datatilsynet, at Berlingske nu efterlevede påbuddet, fordi brugere, der afviser, får adgang til indhold, der i vidt omfang svarer til det, brugere med samtykke får.

Hvad det betyder for dit website

For et almindeligt virksomhedswebsite er en cookie wall sjældent relevant: du tjener ikke penge på personaliserede annoncer, så der er ikke noget at "betale" for. Lukker du de besøgende ude, når de afviser cookies, får du ikke et gyldigt samtykke, og efter cookiebekendtgørelsen skal adgangen til at afslå samtykke være umiddelbart tilgængelig.

Også et almindeligt banner kan presse de besøgende. Digitaliseringsstyrelsen og Datatilsynet nævner bl.a. at spørge igen og igen, farver, der får "Afvis" til at gå i et med baggrunden, og formuleringer, der skubber brugeren mod et ja. Det kan gøre samtykket ugyldigt.

Hvad du gør i stedet

Luk de besøgende ind under alle omstændigheder. Vis "Accepter" og "Afvis" side om side, lige synlige, og hold websitet brugbart efter et afslag.
Bloker kun det, der kræver samtykke. Teknisk nødvendige cookies må indlæses; statistik- og marketingtags venter på samtykke.
Lås ikke enkelte dele af siden. Som Berlingske-sagen viser, gælder kravet om et frit valg også for indlejret indhold som videoer.
Respekter et nej. Spørg ikke igen ved hvert besøg; ifølge vejledningen er én gang om året ofte passende.
Overvejer du "consent or pay"? Gennemgå Datatilsynets fire kriterier, lad statistik være et særskilt valg, og søg juridisk rådgivning.

Sådan fungerer Cookie Confirm: banneret giver et frit valg, blokerer scripts indtil samtykke og kan anvende forskellige regler pr. land. Hvilke cookies kræver overhovedet samtykke? Se Cookiereglerne i Danmark.

Cookie walls: må du blokere besøgende, der afviser cookies?

Hvad er en cookie wall?

Det europæiske udgangspunkt

Datatilsynets fire kriterier

Hvad sagerne viser

Hvad det betyder for dit website

Hvad du gør i stedet

Kilder

Ofte stillede spørgsmål

Flere vejledninger

Bøder for cookies: hvad risikerer du efter GDPR og cookiebekendtgørelsen?

Cookiereglerne i Danmark: cookiebekendtgørelsen forklaret

EU’s cookielov forklaret: ePrivacy-direktivet og GDPR

De første 7 dage helt gratis